- CLUB Øresund
- Budgetvenlige tips til sommer i Malmø
Kultur & SightseeingSverige
Budgetvenlige tips til sommer i Malmø
Sommertid i Malmø har meget at byde på, og med vandet lige i nærheden, byens mange grønne områder og en række gratis arrangementer, kan I opleve meget, uden at det sprænger feriebudgettet. Hvis du desuden er medlem af CLUB Øresund, er der mange gode rabatter at hente her!
Sjov på Ribban
Et af de mest populære steder at besøge om sommeren i Malmø er Ribergsborgstrand, også kendt som "Ribban" blandt malmøboere. Her kan du solbade, bade eller nyde en medbragt madpakke langs den kilometerlange sandstrand med udsigt over Øresund. Mellem den 17. juni og 11. august arrangerer Malmø by i samarbejde med Malmøs foreningsliv "Kul i Ribban" for børn og unge mellem 6 og 25 år. Prøv beachhåndbold, bubble ball eller Ultimate Frisbee - gratis! Du kan finde alle "Kul i Malmö"-aktiviteter her: https://kulimalmo.se/sommarlov/
Leder du efter andre skønne strande i Sverige? Læs hele vores strand-guide her.
På den kilometerlange sandstrand kan du både nyde afslappende stranddage og sjove aktiviteter.
Slap af i Kallbadhuset
På Ribban finder du Ribersborg Kallbadhus, et skønt sted at slappe af og nyde ferien. Her er der separate områder til kvinder og mænd, og besøgende kan nyde sauna og bade i havet både om sommeren og vinteren. Med sin afslappede atmosfære, mulighed for at booke massage og en beroligende udsigt over sundet er Kallbadhuset et dejligt sted at tilbringe en sommerdag.
https://www.ribersborgskallbadhus.se/
Adresse: Limhamnsvägen, Brygga 1, 217 59 Malmø
Udfordr dig selv og din familie med en SUP-tur i Øresund.
Malmø fra vandet
Klar til en udfordring? Tag til Västra Hamnen og Malmø Wake Park for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter. Lej et SUP-board og oplev Malmø fra vandet eller prøv et wakeboard i den lille kanal. Alt udstyr er inkluderet i prisen, og det anbefales at booke på forhånd, da stedet er populært på varme dage. Book her: https://www.malmowakepark.se/
Adresse: Ved udmundingen af Turbinkanalen, Västra Hamnen
Soppebassinet i Folkets Park er populær blandt de mindste.
Børnefamiliernes "go to"-oplevelser
Tæt på det livlige Möllevångstorget og trendy St Knuts Torg finder du en ægte perle i Malmø. Med gratis adgang og masser af sjove aktiviteter er Folkets Park et must for Malmøs børnefamilier. Om sommeren blomstrer parken ekstra op med hoppepuder, soppebassiner og cykelsafari for de små, og Mikeller Pop-up, Boulebar og Far i Hattens udendørs servering for de voksne. Mellem den 20. juni og 10. august er der Superdupersommar for børn og unge i parken. Her loves fantastiske kulturelle oplevelser med musik, teater, cirkus og meget mere!
Adresse: Amiralsgatan 35, 214 37 Malmø
At træde gennem Malmøs kanal er en sjov aktivitet for hele familien.
Tramp gennem kanalen
Lej en cykelbåd i kanalen og udforsk Malmø på en unik og sjov måde. Nyd det smukke bymiljø, passér under historiske broer og se Malmøs seværdigheder fra vandet. Der kræves ingen tidligere erfaring med at sejle en båd, og personalet ved udlejningsstedet giver instruktioner om, hvordan man håndterer båden og navigerer i kanalen. Redningsveste kan lånes gratis.
Adresse: Raoul Wallenbergs Park, Malmø
Lær mere om Malmøs kunstværker i appen "Konst i Malmö".
Guidet kunstrunde
Tag på en kunstrunde rundt i Malmø ved hjælp af appen "Konst i Malmö" (Kunst i Malmø). Med den interaktive kortfunktion kan du nemt følge de forskellige ruter og samtidig lytte til historier om kunstværkerne. Lydsporene er tilgængelige på svensk og engelsk, og du kan downloade appen her: Konst i Malmö - en app - Malmö stad (malmo.se)
Musik, film, dans og børneforestillinger i Sommarscen Malmös program.
Sommarscen Malmö
Hvert år arrangerer Malmø Stad "Sommarscen Malmö" - seks uger med gratis udendørsarrangementer med musik, film, dans og børneforestillinger. På omkring 50 forskellige steder i Malmø kan du nyde alt fra Malmø Symfoniorkester til ny cirkus og udendørsbiograf. Du kan finde hele programmet her: https://malmo.se/Malmo-Sommarscen/Program.html
Gå ikke glip af den store folkefest i midten af august.
Malmø inviterer til fest
Afslut din ferie med et besøg på Malmöfestivalen! Mellem den 9.-16. august 2014 forvandles Malmøs gader og torve til et kæmpe festområde med god mad, sjove aktiviteter og fantastiske artister. Med sine 1.000 programindslag er der noget for enhver smag, og så er det endda gratis! Hele programmet offentliggøres i begyndelsen af august her: https://www.malmofestivalen.se/
Frokost i det grønne
I Slottsträdgården, som er en åben have midt i Malmø, er der flere dejlige steder at nyde sin medbragte frokost.
Malmø praler af flere smukke parker, der er perfekte til både picnic og afslapning. Tag en salatbowl med fra Food Republic, noget lækkert fra ICA eller en falafel fra en af Malmøs mange falafelsteder og nyd et øjeblik under træernes kroner.
Hos Food Republic er der mange lækre muligheder at pakke i picnic-tasken.
Rabat og fordele med ØresundGO®
Med ØresundGO kører du altid over Øresundsbron til den lavest mulige pris. ØresundGO er en løbende rabataftale, der ikke kun sikrer dig den bedste pris på turen over Øresundsbron, men også gode tilbud og rabatter på forskellige oplevelser i Sverige.
Læs mereFyld picnic-kurven hos ICA Supermarket Hansa.
Supermarked i centrum
På ICA Supermarket Hansa, der ligger midt i Malmøs centrum, finder du det meste til din picnic. Gå ikke glip af delikatesseafdelingen med kød, ost og fisk af højeste kvalitet. Som medlem af CLUB Øresund får du også 10% rabat på dit køb.
https://www.oresundsbron.com/da/club/ica-hansa
Adresse: Stora Nygatan, 211 38 Malmø
Jalla jalla er et af mange steder, der serverer falafel.
Falafel - Malmøs nationalret
Malmø er blevet kaldt falafelens hovedstad, og hvis du ikke har prøvet denne vegetariske ret endnu, er det virkelig på tide. Falafel består af friterede boller, der ofte laves af kikærter, løg, frisk persille og/eller koriander, serveret sammen med grøntsager og saucer i et pitabrød eller rullet i et tyndt brød. Prisen ligger omkring 50 SEK, og det er en perfekt frokost til at tage med på farten.
Hoteller
Har du svært ved at nå det hele? Som medlem af CLUB Øresund får du 45% rabat på ophold på både Hotel Noble House og Hotel Esplanade i Malmø. Begge hoteller ligger centralt, og prisen inkluderer blandt andet en lækker morgenmad.
Midt i Malmø, lige ved gågaden, finder du Best Western Plus Hotel Noble House.
Best Western Plus Hotel Noble House
Book her: Best Western Plus Hotel Noble House i Malmø
Check ind på firestjernede Elite Hotel Esplanade lige ved populære Lilla Torg.
Elite Hotel Esplanade
Book her: Elite Hotel Esplanade i Malmø
Begge hoteller har et begrænset antal værelser til rådighed til CLUB Øresund-medlemmer, så sørg for at reservere i god tid.