- CLUB Øresund
- Golfbaner i Skåne
Natur & SportSverige
Golfbaner i Skåne
Det smukke og varierede skånske landskab og det milde klima, gør Skåne ideel for golfentusiaster. Regionen er fuld af udfordrende kontraster, gode golfbaner og store naturoplevelser, og det milde klima gør, at banerne holder åbent næsten hele året rundt. Der er desuden masser af muligheder for livsnydere. Hvad med eksempelvis at nyde godt af den gode mad, det rige kulturliv eller slutte golfturen af med et dejligt ophold på et rigtigt slot eller et lækkert spahotel? I denne guide giver vi dig et overblik over nogle af Skånes mange golfanlæg.
Barsebäck Golf & Country Club
Barsebäck Golf & Country Club betragtes som et af Europas bedste golfbaner i Skåne. 13 European Tours turneringer har fundet sted her i årenes løb, og i 2003 var Masters Course på Barsebäck vært for Solheim Cup. Barsebäck er også hjemmeklub for verdensstjernerne Caroline Hedwall og Henrik Stenson.
Området er kendetegnet ved høje fyrretræer, skov, park og ikke langt til havet.
Faciliteter:
- To 18-huls baner
- Ocean Course
- Pine Course
- En 9-huls korthulsbane Ace Course
- Golf-akademi
- Restaurant
- Shop
- Hotel med 36 dobbeltrum
- Hytteby med 18 hytter
- Swimmingpool
- Træningsstudio
- Toptracer Range
Barsebäck Resort
Klubbhusvägen 5
246 55 Löddeköpinge
Foto: Barsebäck Golf & Country Club
Bedinge Golfklubb
Bedinge Golfklubb er Sveriges sydligste golfbane, og ligger helt ud til kysten tæt på skov og strand. Det milde klima gør det muligt at spille på den åbne parkbane året rundt. Underlaget er desuden drænet sand, hvilket gør det muligt at spille hele året på sommergreens, og at fairways ikke er våde om vinteren. Banen bliver rost af både golfmotionister og elitespillere.
Faciliteter:
- 18-huls bane
- Træningsområde
- Shop
- Restaurant med bar
- Klubhus
- Mulighed for at bo på banen
Bedinge GK
Golfbanevägen 10
231 75 Beddingestrand
Bokskogen GolfKlubb
Bokskogens Golfklubb ligger midt i Skåne, og har i mange år været kendt som en af Sveriges bedste baner. Stedet er et komplet golfanlæg med to 18-huls baner og særligt er Gamla Banan et besøg værd, og har dannet ramme for utallige store turneringer. Naturen er helt unik og banerne er omgivet af smukke bøgeskove, der giver masser af naturlige forhindringer.
Også her er det milde klima med til at gøre sæsonen lang. Bokskogens GolfKlubb åbner banerne tidligt på året, og lukker først langt ud på efteråret.
Faciliteter:
- To 18-huls baner
- Klubhus
- Shop
- Restaurant
- Børnebane
Bokskogens GK
Torupsvägen 408-140
230 40 Bara
Bosjökloster GolfKlubb
Bosjökloster Golfklubb ligger smukt mellem østre og vestre Ringsjö tæt på Höör midt i Skåne. 18-huls banen er en åben parkbane og er designet af den anerkendte golfbanearkitekt, Douglas Brasier. Banen åbnede i 1974 og prydes af høje træer og kræver præcise slag.
I nærheden ligger Skånes Djurpark, som er et ideelt besøgsmål for børnefamilier, og her kan I opleve Skandinaviens vilde dyr.
Faciliteter:
- 18-huls bane
- Træningsområde
- Shop
- Restaurant
- Golfkro
- Mulighed for overnatning i campingvogn eller autocamper
Bosjökloster GK
Bosjökloster
243 95 Höör
Båstad GolfKlubb
Skal du spille golf i Skåne, så er Båstad Golfklubb på Bjärehalvøen et must. Den legendariske bane består af to 18-huls baner i et flot kuperet terræn. Stedet har to baner; Gamla Banan og Nya Banan. De to baner adskiller sig ved, at Gamla Banan er en klassisk parkbane med mange bevoksninger og med masser af udfordringer. Nya Banan er også en parkbane, men er mere åben. Her finder du ligeledes masser af udfordringer som vandforhindringer, kuperet terræn og bunkere.
Faciliteter:
- To 18-huls baner
- Træningsområde
- Proshop
- Restaurant
- Bar
- Sauna
- Klubhus
Båstad GK
Boarpsvägen 212
269 21 Båstad
Læs mere om seværdigheder og overnatningsmuligheder i Båstad her.
Foto: Båstad GolfKlubb
Foto: Båstad GolfKlubb
Trelleborgs Golfklubb
På Stavstensudde tæt på Trelleborg ligger Trelleborgs Golfklubb og kan tilbyde en usædvanlig smuk beliggende og en udfordrende 18-huls seaside bane. Banen er desuden landets sydligste golfbane. Med havet som nærmeste nabo er man desuden sikret en fantastisk havudsigt fra alle golfhuller. Banen er en linksbane og smelter ind i naturen og respekterer alle dens indbyggere - fra store flokke af fugle til sjældne orkideer, hvilket giver en smuk naturoplevelse.
Ikke langt fra klubben og havet ligger golfklubbens eget hotel, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage til et dejligt ophold efter en dag på golfbanen. Hotellet, Hotell Stavstensgården, har 10 dobbeltværelser i varierende størrelse, og en del at værelserne har udsigt mod havet. Hotellet er desuden totalrenoveret i 2021. Morgenmad og WiFi er med i prisen.
Trelleborg Golfklubb har også en af Sveriges bedste golfshops samt en restaurant med udsøgte retter og konferencemuligheder med havudsigt.
Faciliteter:
- 18-huls seaside bane
- Driving Range
- Restaurant
- Golfhotel
- Golfshop
- Træningsområde
Kämpingevägen 19
231 93 Trelleborg
Foto: Trelleborg Golfklubb
Söderslätts Golfklubb
Besøg Söderslätts GK - et godt valg for enhver golfentusiast, kun 15 minutter fra Øresundsbron. Banen, med sine 18 huller i topklasse, byder på udfordringer og sjov for alle niveauer. Restauranten serverer lækre måltider med udsigt over banen, perfekt til forberedelse eller afslutning af en dag på greenen.
Faciliteterne til træning er enestående. Græsbane og 9-hullers korthulsbane tilbyder perfekte forhold til at forfine dit spil. Söderslätts GK byder alle velkommen - fra nybegyndere til erfarne spillere. Golf skal være sjovt og tilgængeligt for alle, og dette fællesskab trives her.
Faciliteter:
- 8 huls bane
- 9-huls korthulsbane
- Træningsområde med græsbane
- Restaurant
- Butik
- Konferencefaciliteter
- Omklædningsrum
- Pladser til campingvogne og autocampere
- 15 golfbiler
- Klubhus
Söderslätts GK
Elleboda, Grevievägen 260-10
235 94 Vellinge
Falsterbo GolfKlubb
I det flotte naturreservat Flommen på den yderste spids af Falsterbonäset i Skånes sydvestlige hjørne, ligger Falsterbo Golfklubb, der er en linksbane i verdensklasse. Stedet ligger helt ud til kysten med udsigt over Øresund og Østersøen. De mange vandhazarder og skiftende vindforhold gør banen særligt udfordrende. En dag på golfbanen her er ikke kun en spændende golfoplevelse, men også en stor naturoplevelse.
Faciliteter:
- 18-huls baner
- Træningsområde
- Proshop
- Klubhus
- Restaurant
- Bar
Falsterbo GK
Fyrvägen 34
239 40 Falsterbo
Foto: Falsterbo GolfKlubb
Foto: Falsterbo GolfKlubb
PGA Sweden National
Kun 20 minutters kørsel fra Øresundsbron finder du PGA Sweden National, som er et af Skandinaviens bedste golfanlæg med tilhørende klubhus og hotel. Golfanlægget blev indviet i juni 2009 med målsætningen om at være en golfbane i verdensklasse. Her kan du spille golf på to førsteklasses 18-huls baner af forskellig karakter, Links Course og Lakes Course, samt en fantastisk 9-huls bane. Banerne - Links og Lakes Course - ligger i det bølgende skånske landskab og tilbyder golfspillere en udfordrende og anderledes golfoplevelse.
I 2014 og 2015 var stedet vært for Europa Touren, Nordea Masters, og her afholdes hvert år forskellige internationale konkurrencer. Her er endda en af Europas mest moderne træningsanlæg med den allernyeste teknik. I klubhuset kan du få analyseret din spilleteknik og nyde maden i restauranten, som byder på lækre retter. På 1. sal finder du 16 suiter, som alle har navne efter nogle af golfverdenens største profiler, og her kan du slappe af efter en dag ude i den skønne natur.
Stedet er også et kreativt miljø, som giver mulighed for at afholde møder, konferencer, skabe nye relationer og forretningsmuligheder.
Faciliteter:
- To 18-huls baner
- Mulighed for at bo på banen i suiter
- Klubhus
- Golf Academy
- Driving Range
- Bar
- Træningsområde
- Proshop
- Restaurant
- Sauna
- Gratis parkering
PGA Sweden National
Malmövägen
233 02 Bara
Foto: PGA Sweden National
Österlens GolfKlubb
Nord for Simrishamn på Österlen, og kun en times kørsel fra broen, ligger Österlen GolfKlubb. Her finder du variation, udfordringer for enhver og store golf- og naturoplevelser. Stedet har to 18-huls baner; Lilla Vik og Djupadal, og er et af Skånes smukkeste golfanlæg.
Faciliteter:
- To 18-huls baner
- Mulighed for at bo på banen i lejligheder
- Træningsområde
- Restaurant
- Klubhus
Österlens GK
Williams väg 20
27295 Simrishamn
Foto: Österlens GolfKlubb
Örestad GolfKlubb
I Örestads Golfklubb kan du opleve tre 9-hullers sløjfer og en 18-huls Pay & Play bane. Stedet ligger ved havet og Lommabukten midt i Skåne.
Örestads Golfklubb er en medlemsejet golfbane i Sverige, hvor medlemmerne bestemmer og ejer hele golfanlægget. Det er også medlemmerne der beslutter, hvordan anlægget skal drives og udvikles. Klubben er populær og besøges hvert år af 10.000 greenfee-gæster.
Faciliteter:
- Tre 9-huls sløjfer
- 18 huls Pay & Play bane
- Træningsområde
- Restaurant
- Café
Örestads GK
Box 71
234 22 Lomma
S:t Arild GolfKlubb
På Kullahalvøen nær den lille by Arild, ligger S:t Arild Golfklubb. Stedet er kendetegnet ved en fascinerende og unik natur, og byder på en 18-huls bane med international standart med kombineret park og skov.
Er du på disse kanter må du ikke gå glip af de hyggelige byer Viken, Mölle, Skäret og Arild som er et besøg værd.
Faciliteter:
- 18-huls baner
- Prohop
- Træningsområde
- Restaurant (der i 2013 blev nomineret som Skånes bedste golfkro)
- Klubhus
- Driving range
- Omklædning med bad og sauna
- Golf Akademi
S:t Arild GK
Golfvägen 48
26041 Nyhamnsläge
Tegelberga Golf Club
Tegelberga Golf Club ligger i Alstad Sogn i Trelleborg kommune lige nord for motorvej 101, 20 minutters kørsel fra Malmø. Tegelberga’s golfbane har karakter af en klassisk kuperet skotsk bane men i et Skånsk miljø med interessante naturtyper, såsom de såkaldte dødsøer, der udgør minder om den sidste istid.
Den oprindelige 18-hullers bane, Old Course, blev færdig i 1990 og havde Peter Chamberlain som banearkitekt, og den første af de mere end 40 golfbaner han designede i sin karriere. Tegelbergas fuldlængde ni-hullers bane, også med Peter Chamberlain som arkitekt, blev færdig i 2002.
En førsteklasses restaurant, Tegelbergas Golfkro, samt et fremragende driving range og andre træningsområder gør Tegelberga til en førsteklasses golf resort!
Faciliteter:
- 18-huls bane
- 9-huls bane
- Klubhus
- Shop
- Restaurant
- Café
- Gratis parkering
Tegelberga GK
Tegelbergavägen 71-14
231 96 Trelleborg
Foto: Johan Hampf
Mölle Golfklubb
Hos Mölle Golfklubb kan du spille golf midt i et naturreservat som et af de eneste steder i Sverige. Her spiller du 18 huller i gult og grønt - og til tider goldt - bakket landskab på toppen af Kullaberg. Du får desuden en storslået havudsigt fra banen.
Banen blev bygget i 1943 og var den første bane uden for de britiske øer, der var vært for en European Tour-konkurrence for kvinder.
Mölle Golfklub har også en golfpub og et hotel, Kullagårdens Wärdshus, som ligger midt i parken kun 75 m. fra første tee. Husene går tilbage til Tycho Brahes tid, og i dag rummer hotellet 16 værelser og en hyggelig restaurant, som byder på både indendørs og udendørs servering.
Faciliteter:
- 18-huls bane
- Shop
- Klubhus
- Restaurant
- Hotel
Mölle Golfklubb
Italienska vägen 215
263 77 Mölle
Sjöbo Golfklub
I naturskønne Björka, vest for Sjöbo, finder du en uforglemmelig golfoplevelse. Sjöbo Golfklubb tilbyder unikke huller omgivet af tæt skov, der skaber en magisk og afslappende atmosfære.
Banen er beliggende på sandjord, hvilket gør spil muligt næsten hele året. Bredde fairways og udfordrende greens passer både højhandicappere og elitegolfere. Træningsområdet er oplyst, så du kan træne året rundt, og rangen er tæt ved første tee. Klubhuset har en restaurant med stor udendørs terrasse.
Sjöbo Golfklubb
Björka Byaväg 72-33
275 94 Sjöbo