Lucia - lysets fest

Den måske mest ikoniske svenske juletradition, er luciadagen d. 13. december med luciaoptog. Vi fejrer naturligvis også luciadagen i Danmark, men ikke i samme skala som i Sverige. Og faktisk er traditionen hverken svensk eller protestantisk. Santa Lucia er egentlig en katolsk helgeninde for lyset, som oprindelig kom fra Siracusa i Italien, og led martyrdøden i år 304.

Foto: Cecilia Larsson/imagebank.sweden.se

Historien om Santa Lucia

Historien om Lucia begynder i år 283, hvor hun fødes ind i en velhavende familie. Fremtidsudsigterne for hende var gode - hun kunne forvente sig at blive godt gift og få et godt og sorgløst liv. Lucias liv formede sig dog helt anderledes. I en ung alder blev hun nemlig omvendt fra Romerrigets religion med flere guder til kristendommen og lod sig døbe - og det kom senere til at koste hende livet.

Sicilien var på Lucias tid en del af Romerriget, hvor indbyggerne skulle ofre til kejseren. Det nægtede de kristne indbyggere dog. De ville gerne bede for kejseren og riget, men at ofre til ham som en gud, var udelukket. Kristendommen blev derfor regnet som farlig for Romerriget, og det blev forbudt at være kristen. Loven blev håndhævet ganske brutalt, med henrettelser til dem som ikke ville ofre til kejseren. Derfor levede mange kristne mennesker et hemmeligt liv, hvor de enten skjulte deres tro, eller søgte tilflugt og beskyttelse under jorden i byernes katakomber.

Foto: Cecilia Larsson/imagebank.sweden.se

Fra kriminel til helgen

Lucia var ét af de mennesker, som hjalp. Om natten vovede hun sig udenfor med mad til sine medkristne i katakomberne, og for at finde vej i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Lucia levede med andre ord livet farligt, for blev hun opdaget, ville hun med sikkerhed blive dømt til døden.

Lucia døde den 13. december år 304, da hun blev opdaget i hendes kristne gerninger. Hun var blandt de få kvindelige helgener, som den katolske kirke fejrede. Hendes festdag ligger på hendes dødsdag, og da hendes navn betyder lys, forbindes Lucia ikke bare med lys og glæde, men er også blevet skytshelgen for blinde og mennesker med øjensygdomme.

Foto: Emelie Asplund/imagebank.sweden.se

Traditionen om Lucia

I de nordiske protestantiske lande fejres Lucia på sin helgendag den 13. december. Forklaringen kan være at lysets tilbagevenden altid har spillet en stor rolle i Norden. I det gamle kalendersystem var Lucia-natten årets længste nat. I 1700-tallets Sverige vågede man sig igennem den lange, mørke Lussenat for at vågne op til en mørk morgen til synes af Lucia i stearinlysets skær Det var ofte gårdens unge pige, der stod ved sengen med en bakke med mad og drikke. I 1800-tallet blev denne skik kombineret med den tyske Christkind tradition - en ung hvidklædt pige med lys i håret – som kom med godter og gaver i den tidlige morgen.

I dag er de to traditioner slået sammen til én person og traditionen er kendt i hele Sverige. Den hvidklædte Luciabrud med lys i håret bærer lyset fra rum til rum og har en krans på hovedet flettet af tyttebærkviste. Hun serverer kakao og lusseboller tidligt om morgenen sammen med sit følge, mens de synger sange. Pigerne er klædt ud som "tärnor" og drengene som små "stjärngosse" eller "pepparkaksgubbar" - altså små stjernedrenge eller peberkagemænd. Børnene har øvet sig i mange uger og det er en dag med forventninger, glæde og hygge, men også dagen hvor man samles og fejrer lyset.

I Danmark findes der kun én Lucia-sang, men i Sverige findes der adskillige. Luciadagen fejres dog mest uden for hjemmet. Børn i alle aldre går luciaoptog på skoler, på plejehjem, institutioner og kirker. Overalt i Sverige kårer hver en lille by sin egen Luciabrud. På svensk tv kårer man endda hele Sveriges Lucia, som besøger Siracusa på en storslået pr-tur. I Danmark startede traditionen om Lucia under besættelsen i 1944, hvor lyssymbolikken var vigtigere end nogensinde før.

Foto: Cecilia Larsson/imagebank.sweden.se

Lussekatte

I Sverige er der tradition for, at man spiser Lussekatte på luciadag. Lussekatte eller luciaboller er sødt safranbrød, der på mange måder sammenlignes med de danske fastelavnsboller. For lussekatte er noget man bager sammen, hygger sig med og spises efter de hyggelige luciaoptog rundt omkring. Men hvorfor har svenskerne denne tradition? Som sagt falder d. 13. december, ifølge den julianske kalender, sammen med årets længste og mørkeste dag. Den lange nat faldt sammen med helgendagen for Lucia og man lod en pige gå rundt med lys, så hun kunne fordrive det onde og beskytte dyr og mennesker med sit lys. 

Navnet kommer af ordene lusse og kat. Ordet "lusse" er formentlig afledt af Lucifer, Djævelen. I folketroen blev den 13. december anset for at være den mørkeste nat, hvor Djævelen kom med sin sorte kat. Og den krøllede form på bollen skal minde om en kattehale. Lussekatte er altså lysets brød, man spiser for at fordrive det mørke og onde.

Foto: Magnus Carlsson/imagebank.sweden.se

Det er nemt og hyggeligt at bage de søde og bløde lussekatte derhjemme. Perfekt til et varmt glas gløgg. Vil du vide mere om hvordan du bager dine egne lussekatte? Læs hele vores guide om svensk julemad her.

Vil du læse mere om svenske juletraditioner så kan du læse mere her.

Glædelig Lucia