BornholmBornholm

Hoteller på Bornholm: Guide til fantastiske ophold

Det er ikke uden grund at Bornholm er et populært mål for både ferier og weekendophold året rundt. Øens mange seværdigheder og attraktioner gør, at der er oplevelser for enhver smag. Både for dig som vil koble fra og slappe af, og til dig som ønsker en aktiv tur med masser af nye oplevelser. I denne guide giver vi dig inspiration til de mange skønne hoteller på Bornholm, hvor du med garanti får et uforglemmeligt ophold.

Nordlandet

Tæt på Allinge, og lige ud til kysten, ligger det luksuriøse hotel Nordlandet. Her er der panoramaudsigt over Østersøen og her kan du nyde den bornholmske natur på allertætteste hold, nyde den udsøgte mad fra hotellets populære restaurant, en drink i Underbar og bare lade dig forkæle. Steder er indbegrebet af tilbagelænet luksus og bestemt et besøg værd. Klart et af vores foretrukne hoteller på Bornholm, hvis velvære pg luksus er i højsæde.

Strandvejen 68 
3770 Allinge

Ophold på Nordlandet på Bornholm
Hotelophold på Nordlandet

Foto: Nordlandet

Allinge Badehotel

Allinge Badehotel ligger i den sydlige del af den gamle købstad Allinge og lige ned til havet som sikrer en spektakulær udsigt. Hotellet er nyistandsatte i 2020 i bedste badehotelsstil, der giver en helt unik hjemlig stemning. Fra hotellet er der kun få minutters gang til de nærmeste restauranter og butikker, og om sommeren er der en helt særlig hyggelig stemning med musik og festligheder i byen. Allinge Badehotel er en ægte perle på Bornholm, hvor der er kræset for hver en detalje.

Løsebækgade 3 
3770 Allinge

Allinge Badehotel

Foto: Allinge Badehotel

Melsted Badehotel

Er I på udkig efter et af de mest klassiske badehoteller på Bornholm? Så læs med her.

Melsted Badehotel, et af Danmarks få originale badehoteller ligger helt ude på klippekanten, hvor du næsten kan dyppe tæerne i Østersøen. Den firkantede funkisbygning med de blå vinduer har gennem tiden ændret udseende og navn, og her kan du få Bornholmsk nostalgi på 1. klasse.

Hotellet er et gennemrenoveret førsteklasses badehotel med lyse værelser og med udsigt til havet. Melsted Badehotel huser også en restaurant, der serverer klassisk kvalitetshåndværk og tager udgangspunkt i sæsonens tilgængelige råvarer. Melsted Badehotel har også ferielejligheder og egen strand.

Melstedvej 27 
3760 Gudhjem

Ophold på Melsted Badehotel

Foto: Melsted Badehotel

Stammershalle Badehotel 

Det gamle kurhotel “Stammershalde Kurort” blev bygget i 1911 på en klippegrund langs en af Bornholms smukkeste kyststrækninger mellem Tejn og Gudhjem. I dag er stedet et af Bornholms førende og mest eksklusive hoteller med udsigt over Østersøen mod Christiansø. Den smukke gule bindingsværksbygning var i 30’erne et yndet feriemål for tyske grosserer, der her kunne opleve hotellets egen zoologiske have med bjørne og løver. I dag er det stadig muligt at se resterne af de gamle bjørnegrotter bag hotellet. 

Stammershalle Badehotel finder du ægte badehotelsstemning, afslappet atmosfære og et køkken i topklasse, hvor du kan smage på det bedste som Bornholms spisekammer har at byde på. 

Sdr. Strandvej 128
Stammershalle
3760 Gudhjem

Ophold på Stammershalle Badehotel på Bornholm

Foto: Stammershalle Badehotel

Fredensborg Badehotel 

Fredensborg Badehotel ligger fredfyldt placeret i udkanten af Rønne omgivet af skov og strand, men stadig tæt på byen, og dermed et godt udgangspunkt for en afslappende voksenferie på Bornholm. Glæd dig til flotte værelser med en lækker, moderne indretning. Vælger du et dobbeltværelse eller en suite, får du egen balkon eller terrasse og en imponerende havudsigt. Det er desuden den bornholmske glasdesigner Pernille Bülow, som står bag den flotte indretning på hotellet.  

Omgivelserne på Fredensborg Badehotel indbyder til velvære og luksus. I haven er der to udendørs spabade, som du frit kan benytte dig af. I haven finder du også nedgangen til hotellets private badebro. I receptionen er det muligt gratis at låne cykler. Tag en tur ind til centrum af Rønne og oplev det hyggelige byliv, eller hvad med at tage på cykeltur til en af de mange naturseværdigheder rundt omkring på øen?   

Fredensborg Badehotel har desuden en aldersgrænse, således at overnattende gæster skal være minimum 16 år. Så er I til voksenhygge og har brug for en pause fra børnenem så er Fredensborg Badehotel klart et af de hoteller på Bornholm, som er værd at tjekke ud.

I hotellets restaurant, Restaurant FB, kan du nyde lækre, franske kreationer - og på de lune dage, kan du gøre det fra restaurantens terrasse med havudsigt. Snacks, forretter, hovedretter og desserter udgør tilsammen det udsøgte menukort, som er ledsaget af et velkomponeret vinkort med nøje udvalgte vine. På udvalgte datoer kan du nyde den eftertragtede skaldyr- og fiskebuffet.

Strandvejen 116
3700 Rønne

Ophold på Fredensborg Badehotel på Bornholm

Foto: Fredensborg Badehotel

Hotel GSH, Green Solution House

Hotel GSH, Green Solution House ligger i Rønne på en stor naturgrund, og har en skøn blanding af rolige omgivelser og nem adgang til bylivet i Rønne. Hotellet ligger tæt på skov med cykel- og gangstier og en dejlig sandstrand. Fra hotellet fører en sti direkte til stranden gennem en fyrreskov og videre ind til centrum.  

På Hotel GSH spiller global ansvarlighed og økologi en stor rolle. Som miljøbevidst hotel er GSH certificeret med miljømærket Green Key, og stedet har modtaget flere nationale og internationale certificeringer og priser. Solceller skaber strøm til hotellet, og på den store naturgrund får tingene lov til at vokse vildt til gavn for biodiversiteten, hvor rådyr, harer og kaniner ofte kommer på besøg. På grunden kan du også møde græssende får som erstatter græsslåmaskinerne, og du er meget velkommen til at gå ind i folden og hilse på dem. 

I hotellets anmelderroste restaurant kan du smage på lokale og fortrinsvis økologiske retter. I restauranten kan du nyde det traditionelle italienske køkken, og menukortet består af de bedste økologiske råvarer fra både Italien og Bornholm. Lad dig friste af hjemmelavet pasta af bornholmsk durumhvede, antipasti, risotto og tiramisu.  

Cykelleje er altid en gratis del af dit ophold når du bor på Hotel GSH.

Er økologi og global ansvarlighed i højsæde, så er Green Solution House klart et af vores foretrukne hoteller på Bornholm.

Strandvejen 79
3700 Rønne

Ophold på Green Solution House

Foto: Hotel GSH, Green Solution House

Hotel Sandvig Havn

Hotel Sandvig Havn er et hyggeligt badehotel der ligger lige ud mod den lille fiske- og lystbådehavn i Sandvig. Kun 200 meter fra hotellet ligger Sandvig badestrand og naturparken Hammerknuden, hvor Hammershus, nordens største borgruin, ligger og tårner højt på klippen. Den rolige beliggenhed giver hotellet en helt særlig atmosfære, og med havet helt tæt på, har mange af hotellets værelser en dejlig havudsigt til havet og klipperne. 

Hotel Sandvig Havn drives af Lene og Kjeld Hammer der overtog stedet i januar 2019 og som løbende har istandsat og indrettet hotellet på ny. Stedet er bredt favnende, hvor både børnefamilier, par, singler og den aldrende generation kan føle sig godt tilpas og velkomne. 

Hotellet er et rigtig godt udgangspunkt hvis du vil opleve nogle af Bornholms berømte seværdigheder. Sandvig ligger i den naturskønne Hammerknude med krystalklare søer og store lyng arealer. Det fantastiske nedlagte hammerstenbrud og det gamle Salomons kapel ligger kun et stenkast fra hotellet og fra Hammerhavn kan man sejle med turbåde og se Løvehovederne og Hammershus ruiner fra søsiden. Tæt på hotellet ligger opalsøen med Danmarks længste svævebane over søen, samt Sandvigbugten med badebro og skøn sandstrand tre minutter fra hotellet. Området byder desuden på Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Tekniske Samling, gallerier og kunsthåndværkere samt flere gode restauranter. Sandvig er præget af smalle, hyggelige gader og gamle charmerende bindingsværkshuse og knap 2 km derfra ligger Allinge, som også er et besøg værd.

Så hvis beliggenhed har noget at skulle have sagt, når I vælger imellem de mange hoteller på Bornholm - så kunne Hotel Sandvig Havn sagtens være en potentiel kanidat!

Strandpromenaden 5 
3770 Allinge 

Sandkaas Badehotel

Sandkaas Badehotel er et ægte, klassisk, dansk badehotel og ligger med flot oversigt over havet i det nordøstlige hjørne af Bornholm på kyststrækningen mellem Tejn og Allinge. Hotellet er primært for voksne og tilbyder overnatning og morgenmad. Hotellet er den perfekte base for dig, som trænger til at blive ladt op og som ønsker at nyde roen, den friske havluft og den hyggelige badehotelstemning. Der er derfor ikke TV på værelserne.   

Hotellet er et mindre badehotel med blot 13 lyse og hyggelige værelser, der alle har eget bad og med kig til havet. Sandkaas Badehotel er alt det man forbinder med et gammeldags badehotel med den helt særlige charme, gamle dyder og den personlige betjening. Stedet blev oprindeligt bygget som sommerhus for en tysk grossist i starten af 1900-tallet, og sandstranden med badebro ligger også kun få meter fra hotellet.  

En kort gåtur fra hotellet ligger Tejn havn, ligesom de populære byer, Allinge & Sandvig, der byder på masser af aktiviteter, cafeer og restauranter - alt sammen lige i nærheden. Er man til en gåtur i skoven, ligger den smukke sprækkedal "Storedalen" lige bag hotellet.

Du får ikke et mere klassisk ophold på Bornholn end hos Sandkaas Badehotel.

Tejnvej 52
3770 Allinge

Hotel Siemsens Gaard i Svaneke

Hotel Siemsens Gaard i Svaneke, Bornholm, er en charmerende oase af historie og komfort. Beliggende i den smukke by Svaneke, kendt for sine farverige bindingsværkshuse og idylliske atmosfære, er hotellet en harmonisk kombination af tradition og moderne luksus.

Gæsterne kan udforske byens brostensbelagte gader, besøge lokale kunstgallerier og smage på Bornholms kulinariske lækkerier. Oplev øens magi og vend tilbage til dette historiske hotel for at finde ro og velvære efter en dag med eventyr.

Hotel Blommes Place

Hotel Blomme's Place ligger i Snogebæk på Bornholm, tæt på populære strande som Balka og Dueodde. Hotellet er indrettet i nordisk "boho stil" og tilbyder en rolig atmosfære med morgenmad, hjemmelavet bagværk og hyggelige fællesområder. Hotellet henvender sig primært til voksne (minimumsalder 13 år).

Nordbornholms Feriecenter

Nordbornholms Feriecenter på Bornholm er familievenligt og ligger i naturskønne omgivelser mellem Hasle, Vang og Allinge. Stedet tilbyder forskellige udendørsaktiviteter, herunder vandreture, cykling, vandsport og en badesø. Medlemskab af CLUB Øresund giver 20% rabat på ophold frem til 31. december 2024. Feriecentret var tidligere en landsbyskole fra 1960'erne og er nu moderne og komfortabelt indrettet.

Hoteller på Bornholm-guiden er lavet i samarbejde med Destination Bornholm.


Klik dig videre her for inspiration til hyggelige familieoplevelser på Bornholm, Top 10 seværdigheder på Bornholm og lær om Bornholms byer og historie.