- CLUB Øresund
- Restauranter i Malmø
Restaurant & CaféSverige
Restauranter i Malmø
I Malmø ligger der masser af fine restauranter, hvor du kan spise lækker mad og få ny inspiration i hyggelige omgivelser. Michelin-restauranter, nye kreative in-steder, burger-joints og finere spisesteder ligger spredt rundt i Malmøs centrum, og er perfekt til dig som vil prøve noget nyt. Du får ikke alene store smagsopleveler, men sparer typisk også penge. Kronekursen gør det nemlig ofte billigere at spise en middag i Malmø end i København. Vi guider dig til lækre restauranter i Malmø lige her.
Vollmers – Michelin restaurant
Vollmers ligger i et gammelt bondehus på en brostensbelagt gade midt i Malmø. Indretningen er moderne med trendy møbler og loungemusik i højttalerne. Maden er i højeste gourmet-liga og på tallerkenen balancerer stilen imellem traditionelle teknikker og nyfortolkninger. Stedet er blevet belønnet med hele to Michelin-stjerner for maden, betjeningen er nede på jorden og i øjenhøjde, så man kan nyde sin aften uden at sidde på nåle.
Vollmers arbejder oftest med lokale råvarer og på menukortet står der ud for hver ret, hvor langt råvarerne har rejst - som regel er det indenfor 100 km. Årstiderne i Skåne afspejles i menuen, og hos Vollmers kan man spise a lá Carte og en fem- eller otteretters menu.
Tegelgårdsgatan 5,
211 33 Malmö
Bloom In The Park
Bloom in the park er Malmøs måske mest omtalte restaurant og kun få restauranter kan overraske så meget. Alene adressen i Pildammsparken – det er ikke lige her, man forventer at finde en toprestaurant. Udefra ligner den heller ikke noget særligt, men indenfor er den moderne og modigt designet. Rigtig overrasket bliver man dog, når man opdager, at restauranten ikke har noget menukort! Kokken kræver frie hænder og serverer den menu, som dagens råvarer inspirerer til. En tur rundt om søen og forbi Pildammsteatern har du også tid til. I 2015 fik stedet en stjerne i Michelin-guiden.
Pildammsvägen 17,
214 66 Malmö
Rabat og fordele med ØresundGO®
Med ØresundGO kører du altid over Øresundsbron til den lavest mulige pris. ØresundGO er en løbende rabataftale, der ikke kun sikrer dig den bedste pris på turen over Øresundsbron, men også gode tilbud og rabatter på forskellige oplevelser i Sverige.
Læs mereNamu
Hos Namu får du koreansk mad lavet på skånske råvarer. Namu, som betyder "træ", har rødder i såvel lokale som koreanske smage og traditioner. Menuen består af mange små mellemretter, som man deler rundt om bordet, og speciallavede cocktails med asiatisk touch. Namu fik i 2017 tildelt BIB Gourmand 2017 prisen, som er Michelin guidens udmærkelse til restauranter, som serverer mad på højt gastronomisk niveau til en god pris.
Landbygatan 5,
211 34 Malmö
Embassy
Ejeren af Bloom in the Park startede i efteråret 2016 endnu en restaurant. Denne gang med endnu mere luksus og overdådighed. Sagrantinia er et drømmeland – en fiktiv verden skabt af ejerne, og som en ambassade for dette land i Malmø. Stedet er en fin diner, hvor servicen er i top og maden af høj kvalitet lavet på råvarer i sæson. Du får en særlig madoplevelse, hvor hver ret er en fortolkning af restaurantens filosofi og stræben efter perfektion. Du kan smage vine fra hele verden, som alle er nøje udvalgte af stedets egen sommelier. Desuden kan du besøge The Gin Bar og The Embassy Lounge.
En 3-retters middag serveret tirsdag-torsdag koster 495 SEK per person.
Västergatan 31 A
211 21 Malmö
Johan P
Hos Johan P er der fisk på menuen! Her får du serveret gravad- og røget laks, krebs, hummer, fiskesuppe, muslinger og meget mere lige midt på Lilla Torg. Her spiser du 3-retters middag for ca. 495 SEK, der serveres med en af byens bedste beliggenheder.
Hjulhamnsgatan 5,
211 34 Malmö
Lyran Mat Bar
Lige over for Folkets Park ligger Lyran Mat Bar. Og hvis du skal gå ud og spise lidt finere, er Lyran et godt forslag. Menuen skifter fra dag til dag afhængigt af dagens friske ingredienser, men for omkring 600 svenske kroner får du serveret en masse små retter. Ingredienserne er både lokale og i sæson, så menuen afhænger af hvad de finder ved sine leverandører. Et menukort findes ikke, blot en inspirerende oversigt over de råvarer som køkkenet tryller med på dagen og man kan vælge mellem vegetarmenu, kød og fisk menu, eller fisk menu. Husk at bestille bord i forvejen!
Simrishamnsgatan 36,
14 35 Malmö
Thott’s Restaurant
Hundrede meter fra Kv. Carolis indgang ligger Thott's Restaurant, som byder på godt håndværk og elegante retter. Thott's er en skøn blanding af moderne design og et historisk miljø med bindingsværk i en af Malmøs ældste bydele. Menuen præges af svenske og europæiske klassikere, ofte med et moderne twist.
Östergatan 10,
211 25 Malmö
Far i Hatten
Far i Hatten er et kombineret spillested, restaurant og bar i skøn forening og blev bygget i Folkets Park tilbage i 1892, og det er som at komme ind i en tidslomme. En del af det oprindelige interiør er bevaret med originalt tapet, billeder og møbler fra en svunden tid, men med et moderniseret menukort til et yngre publikum.
I sommerhalvåret er der udeservering af grove sandwich, salater, burgers og pizza fra en brændefyret ovn ved farverige caféborde under kulørte lysguirlander. Fra musikscenen kan man ofte høre af DJs og aukustiske bands spille.
Folkets Park,
214 36 Malmö
Dubbel Dubbel
Gemt væk ved siden af Möllevångstorget ligger Dubbel Dubbel. Om sommeren sidder man ude på baggården, og resten af året serveres maden i deres små lokaler ud mod gaden. Her serveret der lækker asiatisk mad som dim sum, dumlings, kimchi og der er skruet op for smagen. En menu koster cirka 200 kroner per person, og de har både vegetariske og veganske alternativer. Et virkelig godt sted, hvis du vil have meget og lækker mad for pengene i Malmø. Husk at bestille bord!
Simrishamnsgatan 14,
214 23 Malmö
Casual Street Food
Hos Casual er det hele meget Casual og er du til lækker fast food, så er det stedet for dig! Her serveres der nemlig saftige burgere, fries, fish n chips og fyldige milkshakes. Det er ikke muligt at bestille bord, og stedet er oftest helt proppet med mennesker så har du tid, så kan det godt betale sig at stå i kø til et bord.
Bergsgatan 8,
211 54 Malmö
Restaurant Akropolis
Spis klassiske, græske retter i en afslappede og hyggelige omgivelser hos Restaurant Akropolis i Malmø. Atmosfæren er afslappet og indbydende, og her kan man nyde ægte madglæde og velsmagende græske retter. Køkkenet præges af en ægte følelse og fokuserer på traditionel græsk mad uden at være prætentiøst.
Du finder desuden mange børnevenlige spisesteder i byen - læs om nogle af de børnevenlige restauranter i Malmø her.
The Bishops Arms, Savoy
The Bishops Arms Savoy i Malmø kombinerer britisk pubstemning med skandinavisk finesse. Her kan du nyde klassiske pubretter som burger og fish & chips, samt vegetariske og veganske alternativer, alt tilberedt med lokale råvarer. Stedet tilbyder omkring 200 flaskeøl og 30 fadøl fra svenske og udenlandske mikrobryggerier. Med CLUB Øresund får du 20% rabat på varme retter, hvilket gør det til et ideelt sted for en hyggelig middag eller en aften med vennerne i afslappede omgivelser.
Karl-Mikael
Hos Karl-Mikael er konceptet "fra jord til bord" og her er du garanteret en hyggelig middag i hjertet af Gamla Väster i Malmø. Stemningen er afslappet og her serveres både snacks, forretter, varme retter og desserter. Restauranten findes på Engelbrektsgatan 13.
Rigtig god fornøjelse!
Rabat og fordele med ØresundGO®
Med ØresundGO kører du altid over Øresundsbron til den lavest mulige pris. ØresundGO er en løbende rabataftale, der ikke kun sikrer dig den bedste pris på turen over Øresundsbron, men også gode tilbud og rabatter på forskellige oplevelser i Sverige.
Læs mere