- CLUB Øresund
- Malmø Kunsthal
Kultur & SightseeingSverige
Malmø Kunsthal
På Malmö Konsthall finder du moderne kunst, og stedet viser årligt omkring ti udstillinger af udfordrende og internationalt anerkendte kunstnere.
Malmø Kunsthal er et af Europas største udstillingsrum til moderne kunst. Udvendigt er kunsthallen en betonbygning der ikke gør meget væsen af sig, men indenfor er den måske Nordens flotteste kunsthal. Arkitekten Klas Anshelm har her skabt 2.700 kvm udstillingsrum med stor fleksibilitet og et flot lys. Kunsthallen blev opført i 1975 og viser international samtidskunst af høj standard inden for mange forskellige genrer: fotografi, skulptur og maleri. Desuden afholdes teater-, film- og og musikarrangementer.
I årenes løb har der været udstillinger med bl.a.: Munch, van Gogh, Kandinsky, Klee, Miró, Giacometti, César, Keith Haring, Andres Serrano, Louise Bourgeois, Peter Greenaway och Tony Cragg. Senere udstillinger inkluderede Olafur Eliasson, Ernesto Neto, David Shrigley, Mike Nelson, Joan Jonas, Damian Ortega, Rosa Barba og Michael Rakowitz.
Malmø Kunsthal har boghandel med kunstbøger samt kataloger fra tidligere og nuværende udstillinger. Malmø Konsthall er også hjemsted for den uhyre populære SMAK Café, der lokker med kunstneriske frokostanretninger, hvor der er fokus på vegetariske og fiskeretter.
Der er gratis entré.
ØresundGO
Læs mere her hvis du ikke allerede har en ØresundGO aftale, som giver dig adgang til alle fordele i CLUB Øresund.
Læs mereKontakt
Adresse:S:t Johannesgatan 7, 200 10 Malmø
E-mail:info.konsthall@malmo.se
Hjemmeside:https://malmokonsthall.se/
Breddegrad:55.5952862
Længde:12.9987827
Navn:Malmö Konsthall
Telefon:+46 403 412 86
Forbehold:
Som aftalekunde (ØresundGO, ØresundPENDLER og ØresundBUSINESS) bosat i Danmark kan du benytte alle CLUB Øresunds tilbud på den anden side af sundet – altså i Sverige og på Bornholm. Bor du i Sverige, kan du ikke benytte dette tilbud. Øresundsbron er udelukkende formidler af tilbud fra samarbejdspartneren. Henvendelser vedrørende tilbud skal rettes til samarbejdspartneren. Øresundsbron tager ikke ansvar for eventuelle fejl i priser, åbningstider mv. Priser og rabatter kan variere, og den konkrete pris kan partneren oplyse.