- CLUB Øresund
- Oplev julehyggen: Juletur til Malmø
Sverige
Oplev julehyggen: Juletur til Malmø
Det er oplagt at tage en hyggelig juletur til Sverige i november og december måned. Her er der nemlig masser af julemarkeder, pyntede gader, julestemning og shoppemuligheder. Kom hjem med duftende svenske peberkager, lokalt håndværk, nye oplevelser og unikke julegaver til gode priser. Tag en pause fra den hektiske juletid herhjemme og kryds Øresundsbron til Malmø, hvor en verden af julemagi venter.
Begynd dagen med fika på Lilla Torg
Begynd dagen på den mest svenske måde: med en lækker fika på Lilla Torg. Nyd en god kop kaffe eller en kop varm kakao i de hyggelige omgivelser på torvet. Benyt lejligheden til at prøve noget af det svenske bagværk som kanelbullar eller safranbullar, eller smag på det svenske julebagværk, lussekatte.
Slentr rundt og opdag de små butikker og gallerier omkring torvet. De farverige facader og atmosfæren gør dette sted til det ideelle udgangspunkt for dit juleeventyr.
Hos Noir Vin & Kaffekultur lige bag Lilla Torg er der garanti for hyggelig stemning, god kaffe og lækre små retter for enhver smag.
Stå på skøjter i Folkets Park
Efter en hyggelig fika er det måske tid til lidt motion og sjov. Folkets Park forvandles i juletiden til en ægte eventyrpark, hvor du kan stå på skøjter, nyde julestemningen og hygge med familien. D. 3. december åbner Folkets Park op for "Vinterdrøm", hvor skøjtebanen, skøjteudlejning og eventyrverdenen åbner – helt frem til d. 25. februar.
Melder sulten sin ankomst, så findes Restaurant Far i Hatten, der serverer fantastisk pizza eller Sallys Kafé, som serverer både kolde og varme drikke.
Læs meget mere om Vinterdrøm i Folkets Park her:
https://malmo.se/
Juleshopping i Malmø
Juleshopping i Malmø er intet mindre end fantastisk. Udover de gode priser, så huser Malmø også en masse originale konceptforretninger, hvor caféer mixes med nordisk interiør og mode. Butikkerne er anderledes, udvalget et andet og services helt i top. De hyggelige gader og butikker er fyldte med et stort og andet udvalg end det du kan finde i Danmark. Og så er priserne en helt anden! Den svenske kronekurs gør nemlig, at du kan spare mange penge på julegaver som tøj og sko til både børn og voksne. Ud over de gode muligheder for juleshopping, så er det superhyggeligt at gå rundt i Malmøs gågade og kigge på julelys og små julemarkeder til duften af brændte mandler. Shopping og juleindkøb i Malmø er altid en god idé!
Åhléns City i det centrale Malmø er garant for et stort sortiment indenfor både kosmetik, tøj, boligindretning, julepynt og meget mere! Her kan du helt sikkert finde en masse gode julegaver til gode priser – og husk, at du får 20% rabat på en valgfri vare med CLUB Øresund.
Gustav Adolfs Torg er et must-visit, især når julemarkedet er i fuld gang. Boderne byder på alt fra håndlavet julepynt til lokale specialiteter. Nyd et glas julegløgg og svenske peberkager for at komme i ekstragod julestemning.
Foto: Peter Brinck/ Øresundsbron
Er vejret dårligt, eller er du mere til juleshopping i et center hvor alt er samlet ét sted? Så smut forbi shoppecentret Emporia, som er Malmøs største shoppingcenter. Med omkring 200 butikker giver Emporia dig Skandinaviens største udvalg på hele 90.000 kvm. Her er alt hvad det begærlige julehjerte kan ønske sig af modetøj, boligdesign og elektronik samt restauranter og dagligvarer.
Emporia ligger bekvemt i Hyllie – tag første afkørsel efter Øresundsbron, så er du der næsten. Og med mere end 3.000 parkeringspladser lige ved døren, er det nemt at komme af med bilen. Emporia er perfekt når vejret er gråt og koldt. Du kan shoppe løs uden at skulle tænke på overtøj og våde sko.
Foto: Peter Brinck/ Øresundsbron
Rabat og fordele med ØresundGO®
Med ØresundGO kører du altid over Øresundsbron til den lavest mulige pris. ØresundGO er en løbende rabataftale, der ikke kun sikrer dig den bedste pris på turen over Øresundsbron, men også gode tilbud og rabatter på forskellige oplevelser i Sverige.
Læs mereBesøg de lokale julemarkeder i Malmø
Malmøs julemarkeder er en sand labyrint af glæde og underholdning. Udover Gustav Adolfs Torg kan du udforske de mindre kendte julemarkeder, såsom Malmö Saluhall Julemarked d. 16. december, hvor du kan prøve Clemens´ hjemmelavede æblegløgg og nyde den hyggelige julemusik fra Malmö Latinskola, eller besøg Jul på Möllevångstorget d. 2-3. december, hvor du kan møde lokale håndværkere og kunstnere, og tage del af de gode juletilbud og handle både julepynt, julegaver og svenske juledelikatesser.
Læs om en masse forskellige julemarkeder i både Malmø og resten af Sydsverige i denne guide.
Afslut dagen med en lækker middag - hvor skal man spise i Malmø?
Hvor skal man spise i Malmø? Er peberkager og kanelboller ikke nok til at stille sulten, så findes der masser af lækre spisesteder i Malmø. Både til frokost og aftensmad er der masser af muligheder for at spise lækker mad og få ny inspiration i hyggelige omgivelser. Michelin-restauranter, nye kreative in-steder, burger-joints og finere spisesteder ligger rundt omkring i Malmøs centrum, og er perfekt til dig som vil prøve noget nyt. Du får ikke alene store smagsopleveler, men sparer typisk også penge. Kronekursen gør det nemlig ofte billigere at spise en middag i Malmø end i København.
Læs guiden til lækre spisesteder i Malmø lige her og er du afsted med børn, så findes der også en masse fine, børnevenlige restauranter i byen, som du kan læse om lige her.
Foto: Peter Brinck/ Øresundsbron
Forlæng julehyggen med en overnatning
En juletur til Sverige kan nemt trække ud, da der er så mange ting at opleve. Og er der i virkeligheden noget bedre end at tjekke ind på et lækkert hotel efter en lang dag? Bare lade sig forkæle, smide sig i en blød seng og bestille roomservice. Og så giver en overnatning på hotel også mulighed for at fortsætte juleturen dagen efter hvis ikke man nåede det hele.
Vil du have endnu mere inspiration og gode rabatter på hotelophold i Malmø? Så læs vores guide til Malmøs bedste hoteller lige her
Hvad skal du lave mellem jul og nytår?
I Sverige er der rig mulighed for at få stillet shoppelysten eller bare tage en hyggelig tur i juleferien.
Mangler du en enkelt julegave d. 24. december? Ingen grund til panik! Mange butikker i Malmø har åbent denne dag fra 10-14 - det gælder for eksempel Åhlens City, Triangeln Shoppingcenter, Mobilia Shoppingcenter og Emporia, som har åbent 10-16.
D. 25. december er alt lukket, men mange centre har åbent igen allerede d. 26. december fra 10-18, og her plejer det helt store udsalg at starte! Så benyt dagene mellem jul og nytår til en hyggelig juletur over sundet, og få stillet shoppelysten og udnyttet både udsalg og den lave kronekurs.
Foto: Pierre Ekman