Kultur & SightseeingSverige

24 timer på budget i Malmø

Store og fantastiske oplevelser behøver ikke at koste en formue, når du er medlem af CLUB Øresund. Tilbring 24 timer i Malmø med vores CLUB Øresund-rabatter og få en fantastisk dag og ferie på den anden side af broen! Du er automatisk med i CLUB Øresund, hvis du har en rabataftale hos Øresundsbron som fx. ØresundGO.

Spændende tur på den smukke kanal.

Spændende tur på den smukke kanal.

Oplev Malmø fra vandet

Start dagen med at lære Malmø at kende gennem en guidet tur på kanalen rundt om det centrale Malmø med sightseeing-båden Rundan. Turen går ud i havnen og videre gennem Malmøs smukke parker, gennem centrum og blandt andet også forbi Malmø Kunstmuseum på Malmöhus Slott. Bådens guide giver masser af levende fortællinger om personer, historiske begivenheder, bygninger og sjove anekdoter.

Med CLUB Øresund får du 20% rabat hos Rundan Sightseeing.

Vil du opdage Malmø fra vandet i dit eget tempo? Lej en cykelbåd ved Raoul Wallenbergs Park og træd dig vej gennem den smukke kanal.

Dammen med en springvand i slottsparken i Malmö.

I Slottsparken er der flere gode steder at nyde sin frokost.

Frokost i Slottsparken

Tag mad med fra ICA Supermarket Hansa, der ligger midt i centrum af Malmø, og nyd en af Malmøs fantastiske parker. Tag for eksempel i Slottsparken, som ligger centralt i byen. Her findes smukke omgivelser, en sjov temalegeplads for børn og Malmøhus Slot med spændende museer.

Hos ICA Supermarket Hansa finder du det meste til din picnic og gå ikke glip af deres fine delikatesseafdeling med kød, ost og fisk af højeste kvalitet!

Som medlem af CLUB Øresund får du 10% rabat på dit køb hos ICA Supermarket Hansa. Få din rabat her: ICA Supermarket Hansa

Afkøling hos Favvoglass.

Afkøling hos Favvoglass.

Gode is i Saluhallen

En varm sommerdag kan man have brug for en is eller to. I Saluhallen, Malmøs svar på Torvehallerne, finder du den populære Favvoglass. Her laves isen fra bunden med egne opskrifter og ægte råvarer. Mums!

Til Malmö Saluhall

Kreativitet på Malmø Kunsthal

Malmø Konsthall, et af Europas største udstillingsteder for moderne kunst, er altid et besøg værd. Udvendigt er kunsthallen en betonbygning, der ikke gør meget væsen af sig, men indenfor er den måske Nordens flotteste kunsthal.

Lige nu viser de Roman Signers første store særudstilling i Sverige og præsenterer værker og film fra hele hans karriere, fra 1970'erne til i dag. Fra d. 1. juni - 25. august 2024 vises "OooOoO Malmö" af den sydkoreanske kunstner Koo Jeong. Værket er en skatebar skulptur, som er skabt specielt til Malmø Kunsthal. Udover over værket "OooOoO Malmö" er det også muligt at se flere af kunstnerens tegninger i forstørret skala på kunsthallens vægge.

Hvis du vil dykke dybere ned i det, holder kunsthallen daglige, gratis visninger, og hvis du har børn med dig, skal du helt sikkert besøge værkstedet. I løbet af sommeren er der flere kreative begivenheder, som både store og små kan deltage i - gratis!

Til Malmö Konsthall

Forskellige typer sushi på Zushi.

Zushi frister med både fantastisk atmosfære og god sushi.

Trendy sushi

Når det bliver tid til aftensmad, er Zushi på Drottningtorget et spændende alternativ. Restauranten tilbyder en helt unik madoplevelse og byder ikke kun på lækker, frisklavet sushi, men også spektakulære omgivelser. Det smukke, moderne og luksuriøse miljø gør også Zushi velegnet til både familier og trendsettere.

Som medlem af CLUB Øresund får du 20% rabat på al mad og alkoholfri drikkevarer fra søndag til torsdag hos Zushi i Malmø.

Book bord her: Zushi - Japas, Sushi & Cocktails

Nyd rummelige værelser og en god morgenmadsbuffet på Radisson Blu Hotel i Malmø.

Nyd rummelige værelser og en god morgenmadsbuffet på Radisson Blu Hotel i Malmø.


Rabat og fordele med ØresundGO®

Med ØresundGO kører du altid over Øresundsbron til den lavest mulige pris. ØresundGO er en løbende rabataftale, der ikke kun sikrer dig den bedste pris på turen over Øresundsbron, men også gode tilbud og rabatter på forskellige oplevelser i Sverige.

Læs mere


Centralt og luksuriøst

Efter en lang og skøn dag i byen er det dejligt at checke ind på et centralt hotel med rummelige værelser. På Radisson Blu Hotel i Malmø bor du moderne og luksuriøst med kort afstand til shopping, restauranter og kulturoplevelser. Stor morgenmadsbuffet er desuden inkluderet!

Som medlem af CLUB Øresund får du op til 27% rabat på opholdet. Book her: Radisson Blu Hotel i Malmø

For at gøre din rejse til Malmø enklere, kan du bruge ØresundGO. Med ØresundGO kan du køre over Øresundsbron til den laveste pris og nyde en nem og gnidningsfri rejse over sundet.